Partnerskabsaftale indgået med Aarhus Kommune
Aarhus Kommune og Huset Venture er enige om, at et praktikophold i virksomheden kan være til stor gavn for praktikanten og hans/hendes valg af et fremtidigt arbejdsområde som fleksjobber.
Derfor tilbyder Huset Venture at stille praktikpladser til rådighed, så de ledige fleksjobbere kan afprøve konkrete arbejdsområder i praksis og derigennem få en bedre fornemmelse af, hvilke krav jobbet stiller.
Praktikopholdet i Huset Venture henvender sig dermed til borgere, som enten har behov for at få afprøvet deres arbejdsduelighed inden for et specifikt område, eller som skal genfinde troen på, at de stadig kan arbejde.
Ifølge afdelingsleder Bruno Kristensen har Huset Venture store forventninger til samarbejdet med Aarhus Kommune:
- Vi tror på, at netop Huset Ventures helt specielle tilgang til fleksjobområdet - som vi har finslebet gennem mange års praksis - kan gøre en helt afgørende forskel for en ledig fleksjobber. Vores erfaringer gør, at vi ved præcist, hvor vi skal sætte ind over for den enkelte - og vi er rigtigt gode til at udrede den enkelte fleksjobbers individuelle skånebehov.
Fra begyndelsen tilbyder Huset Venture praktikophold inden for
- Receptionen,
- Køkken/kantine,
- Pedelarbejde,
- Skiltefremstilling og
- Lettere kontorarbejde.
Tilgængelighed
Læs op
Sitemap - Sideoversigt 